Salgs- og leveringsbetingelser for varer og tjenesteydelser pr. 1. april 2012

Hent salgs- og leveringsbetingelser som pdf-fil.

§ 1. Anvendelsesområde
LS Control har ikke salg til private.

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er standardbetingelser gældende for alle LS Control A/S's (herefter kaldet sælgers) tilbud, leverancer og andre ydelser,
med mindre disse udtrykkeligt måtte være fraveget ved anden skriftlig aftale
mellem parterne. For sælgers leverancer gælder endvidere NL 92. I tilfælde af
konflikt mellem regelsættene, skal nærværende salgs- og leveringsbetingelser
have forrang frem for NL 92. Sælger henviser endvidere til lov om copyright og ophavsret.

Sælger tager forbehold for trykfejl i nærværende salgs- og leveringsbetingelser samt eventuek dokumentation, der følger de leverede produkter og ydelser.

§ 2. Tilbud
Tilbud er gældende i 30 dage fra tilbudsdato.

Såfremt sælger for køber påtager sig at udvikle eller ændre et produkt, indgås
der en særlig udviklingsaftale herom.

§ 3. Pris- betalingsbetingelser
Allepriser er dagspriser eksklusiv ekspedition, fragt, miljøgebyrer, andre lovpligtige gebyrer og moms. 

Ved betaling efter forfaldstidspunkt, vil der blive tilskrevet renter samt tillagt rykkergebyr. Renten udgør 3% pr. påbegyndt måned, og rykkergebyret er
DKK 125,00

I forbindelse med udviklingsaftaler afregnes efter timeforbrug i henhold til
den til enhver tid gældende timetakst.

§ 4. Mindstekøb
Ved køb under DKK 600,00 ekskl. moms beregnes et ekspeditionsgebyr på DKK 125,00.

§ 5. Levering og forsinkelser
Levering finder sted som angivet i sælgers ordrebekræftelse. Standard ,levering er EXW   (Incoterms 2010). Normal leveringstid er 5-15 arbejdsdage på standardvarer. For specialvarer oplyses forventet leveringstid på forespørgsel.

Levering indenfor 14 dage efter ordrebekræftet leveringsdato, regnes for rettidig
levering.

Forsinkelser herudover, giver køber ret til at ophæve aftalen på den
pågældende leverance. Dette er den eneste misligholdelsesbeføjelse , som køber har. Køber kan således ikke gøre krav gældende for direkte/indirekte tab, driftstab, tidstab, avancetab mv. 

Køber kan ikke gøre misligholdelsesbeføjelse for forsinket levering gældende
såfremt forsinkelsen er begrundet i, at køber ændrer i specifikationerne for
produktet efter modtagelsen af ordren, køber selv skal levere komponenter til
opgaven, har udpeget specifikke underleverandører eller specifikke fabrikater af komponenter.

§ 6. Afkaldsordre
Aftale om afkaldsordrer indgås særskilt mellem køber og sælger. Købers afgivelse af ny afkaldsordre er, når sælger har ordrebekræftet, at betragte som forlængelse af oprindelig indgået aftale mellem køber og sælger om afkaldsordrer.

En afgivet afkaldsordre skal som hovedregel være færdigleveret indenfor 12 mdr med mindre andet særskilt er aftalt. Såfremt en afgivet afkaldsordre ikke er færdigleveret indenfor aftalt tid, vil den resterende del af ordren automatisk blive tilsendt køber og faktureret.

§ 7. Produktionsstop og ændringer i produktet.
I tilfælde af, at køber, som følge af sortiments- eller produkttilpasning, vælger at stoppe produktionen af, eller skifte komponenter i et produkt,er køber pligtig at afholde sælgers omkostninger og tab ved at realisere og håndtere et eventuelt lager af specialkomponenter, for så vidt dette lager har baggrund i sælgers indkøb af specialkomponenter i minimum pakkestørrelse, har aftalt et minimumslager med køber eller sælger , efter aftale med køber har indgået rammeordre med leverandør af specialkomponenter. 

§ 8. Returnering
Varer modtages kun retur efter forudgående aftale Kundevarer og specialfremstillede varer tages ikke retur.

Returvarer skal være ubeskadiget og i ubrudt originalemballage samt returneres uden omkostninger for sælger. Varer der returneres senere end 3 måneder fra leveringsdato krediteres ikke.

Ved returnering inden 8 dage fra leveringsdato fratrækkes 5 %, dog mindst DKK 100,-.
Ved returnering inden 3 måneder fra leveringsdato fratrækkes 20 %, dog mindst DKK 100,-.
Ved returnering uden returnummer og fakturanummer fratrækkes 35 %, dog mindst DKK 200,-.

§ 9. Ansvar for mangler
Køber skal straks ved modtagelsen underkaste de leverede produkter en grundig inspektion for at sikre, at det leverede er i overensstemmelse med det aftalte, i såvel kvantitet som kvalitet.

Ved konstatering af fejl/mangler ved leverede produkter, skal køber give skriftlig meddelelse om fejlen/manglen til sælger uden ugrundet ophold, efter at manglen har vist sig og i intet tilfælde senere end 8 dage efter fejlen/manglen er opdaget. Meddelelsen skal indeholde en beskrivelse af hvorledes fejlen/manglen ytrer sig.

Såfremt der er grund til at tro at fejlen/manglen kan medføre risiko for skade skal sådan meddelelse gives straks.

Såfremt køber ikke skriftligt underretter sælgeren om en mangel inden for de frister, som er angivet i dette punkt mister køberen sin ret til at fremsætte krav i anledning af fejlen/manglen. Efter 12 mdr. fra leveringstidspunktet bortfalder købers rettigheder for at gøre fejl/mangler gældende ved de leverede produkter.

Sælgers ansvar omfatter ikke fejl og mangler, opstået på grund af manglende vedligeholdelse eller reparationer, der ikke er udført af sælger. Ligeledes omfatter sælgers ansvar ikke fejl forårsaget af afvigelse fra installations- og brugsforskrifter, gældende elektriske forskrifter og gode faglige principper og at produkterne har været udsat for overophedning, korrosion, overspænding og transienter samt gentagen kortslutning og overbelastning samt andre udefra kommende årsager.

Køber er berettiget til at kræve, at sælger efter eget valg, men uden beregning for køber udbedrer eller omleverer produktet. Køber skal returnere de defekte dele, før en eventuel omlevering/udbedring kan finde sted. 

Køber er ikke berettiget til at hæve aftalen som følge af fejl eller mangler ved produktet.

Køber kan ikke gøre krav gældende i forhold til demontering og genmontering ved konstaterede mangler. I det omfang leverede produkter skal udskiftes eller udbedres, leverer køber disse fragtfrit til sælger på sælgers forretningsadresse. Sælger leverer ombyttede eller udbedrede produkter fragtfrit til køber.

Køber kan ikke gøre krav gældende for direkte-/indirekte tab, driftstab, tidstab, avancetab mv. ved fejl og mangler.

Såfremt påberåb af fejl/mangel afvises, er sælger berettiget til at fakturere køber
forbrugt til til den til enhver tid gældende timepris og medgået materialepris i forbindelse med fejlsøgning og evt. reparation af produktet.

§ 10. Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer, ydelser og udviklingsprojekter indtil fuld betaling for hele leverancen/ydelsen/projektet har fundet sted.

§ 11. Udviklingsprojekter.
Udviklingsarbejde aftales særskilt, som minimum gælder følgende:

En afgiven indkøbsordre fra køber på et udviklet produkt regnes som en endegyldig accept og godkendelse af det udviklede produkts funktionalitet og fysiske såvel som elektriske egenskaber samt opfyldelse af købers specifikationer. Dog er produktion af prototyper og produkter til testbrug ikke at betragte som færdigt udviklede produkter.

Sælger betragter herefter udviklingsopgaven som helt afsluttet , og produktet overgår til sælgers produktion. Alle efterfølgende ønsker og krav til produktet, uanset årsag, vil kræve en ny udviklingsopgave efter aftale.

Produkter er udviklet i henhold til de på udviklingstidspunktet opstillede specifikationer og gældende standarder. Efter afsluttet udviklingsprojekt er det efterfølgende købers ansvar at sikre, at produktet inkl. evt. software til stadighed opfylder købers og eventuelle myndighedskrav.

Køber fremstår juridisk som produktets fabrikant. Sælger forpligter sig til udelukkende at producere disse produkter til køber eller en af køber udpeget aftager.

Køber er ikke berettiget at gøre krav gældende for direkte-/indirekte tab, driftstab, tidstab, avancetab mv. for så vidt angår udviklingsprojekter eller de produkter, der udvikles på baggrund af et udviklingsprojekt.

§ 12. Kompatibilitet m.v.
Køber bærer selv risikoen for, at de af sælger leverede produkter og ydelser, er kompatible med købers eksisterende systemer. Sælger har intet ansvar for, hvorvidt og hvordan det leverede produkt virker sammen med købers øvrige produkter.

Det påhviler køber selv, at indhente nødvendige specifikationer for de leverede produkter og ydelser til brug for købers vurdering af interoperabillitet med købers øvrige systemer.

Det er købers/brugers ansvar, at sikre sig mod eventuel computervirus.

Sælger kan ikke gøres ansvarlig for nogen form for skade eller tab i forbindelse med manglende kompatibilitet mellem produkter, hverken i forhold til købers eksisterende produkter eller den af køber valgte sammensætning af sælgers produkter.

§ 13. Produktansvar
Sælger er kun ansvarlig for person- eller tingsskade, hvis det kan dokumenteres, at
skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af sælger eller andre, som sælger bærer ansvaret for.

I den udstrækning, sælger måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, kan sælger ikke pålægges ansvar udover til nærværende salgs- og leveringsbetingelser.

Sælger kan ikke i forhold til produktansvar pålægges krav for direkte-/indirekte tab, driftstab, tidstab, avancetab mv.

§ 14. Ansvarsfrihed
Sælger kan ikke drages til ansvar for manglende eller forsinket opfyldelse af aftaler,
såfremt det kan godtgøres, at dette skyldes force majeure, som for eksempel regeringsindgreb, indgreb fra offentlige myndigheder, arbejdskonflikt, ildebrand import- eller eksportforbud, valutarestriktioner, krig, generel materialemangel mv.

Særligt for så vidt angår software bemærkes, at køber selv bærer ansvaret for, at det leverede software opfylder købers krav. Det er dernæst købers eget ansvar, at det leverede produkt inkl. software virker fejlfrit og efter hensigten. Sælger påtager sig ikke noget ansvar i forbindelse med brugen af leveret software.

Sælger kan endvidere ikke gøres økonomisk ansvarlig for direkte-/indirekte tab, driftstab, tidstab, avancetab mv. eller følgeskader forårsaget af det solgte.

Ønsker køber i forbindelse med en specifik leverance, at sælger skal påtage sig et nærmere defineret økonomisk ansvar, skal dette skriftligt være særskilt aftalt senest ved ordreindgåelse.

§ 15. Erstatningsmaksimum
I det omfang sælger i henhold til ovennævnte salgs- og leveringsbetingelser måtte anses som erstatningsansvarlig, kan den maksimale erstatningssum ikke overstige
produktets eller ydelsens pris.

§ 16. Lovvalg og værneting
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er underkastet dansk ret.

Enhver uoverensstemmelse mellem køber og sælger skal forsøges løst gennemaftale. I tilfælde af fortsat tvist skal denne afgøres ved voldgiftsretten

 

Celle 1 Celle 2
Celle 3 celle 4